Google udfaser klassisk annonceformat som led i automatisering

  • POV’s
  • May 12, 2022
  • Nicholas B. Jakobsen

Som led i Googles push mod mere automatisering og machine learning udfases det originale annonceformat, Expanded Text Ads d. 30. juni.  I stedet vil Responsive Search Ads blive det nye standard format for tekstannoncer i Google Ads.

Gennem de sidste par år har Google introduceret et væld af nye produkter, der lover bedre resultater for deres kunder – ved hjælp af deres machine learning algoritme.

Det har bl.a. resulteret i de nye kampagneformater Smart Shopping og nu Performance Max, som er automatiseret budgivning med Smart Bidding og et nyt annonceformat, nemlig Responsive Search Ads. Alle produkterne gør sig i højere grad brug af Googles algoritme, til at optimere.

Responsive Search Ads (RSA) er allerede et annonceformat langt de fleste bruger i samspil med deres almindelige Expanded Text Ads (ETA). Men fra den 30. juni, bliver Responsive Search Ads altså den nye standard, hvor de gamle ETA’er bliver udfaset.

Der er dog ingen grund til at være bekymret for udfasningen, hvis man allerede nu bruger RSA’er i sit setup. De er nemlig blevet prioriteret af Google siden udmeldingen. Her kan det være en god idé at sørge for, at ens RSA’er indeholder de bedste annoncetekster fra ETA’erne.

Man skal heller ikke være bekymret, hvis man ikke bruger RSA’erne endnu, da de gamle annonceformater fortsat vil køre. Man skal dog være opmærksom på, at man efter udfasningen ikke har mulighed for at ændre og tilpasse dem. Man kan derimod stadig pause, aktivere og slette dem.

Vores anbefaling er derfor at få dem opgraderet til det nye annonceformat hurtigst muligt og sørge for, at de indeholder de bedst performende annoncetekster.

I søgeresultaterne ligner RSA-formatet en ETA på en prik. Men hvor ETA annonceformatet består af tre overskrifter og to beskrivelser, der altid vil se identisk ud uanset brugeren, så vil RSA formatet, med sine 15 overskrifter og 4 beskrivelser, tilpasse annonceteksten til brugeren ved hjælp af machine learning.

Google sammensætter den bedst mulige kombination af elementer til lige netop den tekstannonce, som bedst matcher brugerens adfærd. Og det betyder, at forskellige brugere kan opleve vidt forskellige udgaver af samme annonce baseret på den information Google har om dem, samt den performance Google ser for “tilsvarende personer”.

Skal du være helt sikker på at du er klar til skiftet til RSA, så er du velkommen til at hive fat i Nicholas Jakobsen på mail nicholas.jakobsen@groupm.com.