L’oreal Colorista: Tag hjemmesalonen til et nyt niveau

UDFORDRING & INDSIGTER

Kampagnens formål var at vende udviklingen for Colorista brandet igennem lanceringen af en ny hårfarveportefølje bestående af friske og modige farver, målrettet millenials. Vi skulle rekruttere unge millenials til brandet. Det er en målgruppe, der laver deres research og er skeptiske i forhold til, hvordan produkterne virker og om resultatet er godt nok sammenlignet med et besøg hos frisøren. Udfordringen var derfor at lave et kampagnesetup, som både skabte høj awareness, men som også fik målgruppen til at engagere sig med brandet, samt nedbrød barrieren ved hjemmefarvning.

Millenial generationen er opvokset med tanken om, at de kan være præcis hvem de vil være uden at skamme sig. De fejrer alt, der ikke er konventionen og skubber til grænserne for det, de tidligere generationer har sat som normen/standarden. De er frygtløse og eksperimenterende.

Vi belønnede denne eksperimenterende lyst med vores AR-oplevelse, Colorista Modiface, der lod brugerne teste alle de forskellige hårfarver, inden de fandt lige præcis deres match. Det kan man trods alt ikke hos sin frisør.

For at lykkedes med dette, var vi nødt til at få målgruppen til at stoppe op og engagere sig. Hvordan gør man lige det med en produktlancering til en målgruppe, der hurtigt gennemskuer klassiske reklamer, og som har en attention span på omkring 2 sekunder?

LØSNINGEN

Ved hjælp af en målrettet strategi, der formåede at tilpasse brugeroplevelsen til lige præcis brugerens foretrukne platform – Snapchat – fik vi mulighed for at iscenesætte brugerrejsen. Ved at bruge et mix af sociale medier og programmatisk video, lykkedes det os yderligere at drive trafik til den primære attraktion – AR-funktionen Modiface. Når brugerne gennem ”swipe ups” eller clicks, engagerede sig med indholdet, kom de direkte videre til landingssiden og på denne måde blev Modiface integreret i medieoplevelsen. Her kunne brugeren, enten direkte gennem sit kamera på telefonen eller ved ar uploade et billede, afprøve samtlige hårfarver, samt læse nærmere om tips og tricks. Det var vildt sjovt!

RESULTATET

Vi opnåede vækst i et marked med stærk nedgang, ved at udfordre måden brandet interagerede med forbrugeren på. Det førte til +7256% antal besøgende på siden, 108s time on site og +5,9% market share.