Øg effektiviteten af din annoncering på Digital OOH med DCO-teknologi

  • POV’s
  • June 1, 2022
  • Henrik Welling

Efterhånden behøver vi ikke længere sætte spørgsmålstegn ved det faktum, at personligt indhold fungerer bedre end generisk indhold. Det er et skift, som vi længe har set og en tendens, vi fortsat forventer vil have stor relevans. Ikke nok med det, har vi i dag teknologien til at understøtte og agere på disse tendenser.

Og selvom den gradvise udfasning af cookien hæmmer personliggørelsen af indhold, når annoncering ikke længere vil kunne foregå på en en-til-en basis, så findes der i stedet store muligheder med kontekstbevidst indhold.

Digital Out of Home & DCO

Digital Out of Home er ikke et nyt fænomen. I Danmark er det et format vi har kendt til i noget tid, men det er først indenfor de seneste år at det er blevet brede dækningsmedier, og med over 1000 skærme rundt i hele landet er mulighederne store. De muligheder gror, hvis man kigger mod en af digital markedsførings nærliggende discipliner, nemlig DCO.

DCO står for Dynamic Creative Optimization og kan kort forklares som personligt indhold, hvor annoncers kreativer tilegnes det aktive audience. En DCO fungerer ved, at man skaber en ydre ”skal”, som fyldes med bokse, hvori annoncens kreativer skal bo. I boksene kan være alt fra tekst, til CTA, til billeder mm.

I stedet for at skabe en lang række annoncer, kan man gennem en DCO designe et masterlayout, som selv sammensætter de kreativer, der passer til den situation, annoncen opleves i. Det vil altså sige, at når en DCO er opstillet, så klarer den selv resten helt automatisk. Og hvis man ønsker at opstille en ny kampagne, kan man blot føde DCO’en en ny række kreativer. Du kan læse mere om DCO her.

Dynamisk Digital Out of Home skaber kontekstuelt relevant indhold

Forestil dig nu, at implementere teknologien på din næste DOOH kampagne. Ved at udnytte DCO’s egenskaber på Digital Out of Home annoncering er det nu muligt at lade fysiske annoncer vise personligt indhold til et fysisk audience baseret på en lang række parametre, som kan tilpasses til lige præcis det, som en annonceindsats forsøger at opnå.

Der er mange former for data, som kan udløse indholdet i din annonce. Eksempelvis kan en DCO sørge for, at din DOOH annonce ikke viser et produkt, som er udsolgt. I stedet vil annoncen ændre til et andet produkt, som stadig er tilgængeligt, om det er i din fysiske butik eller webshop. Dertil kan den også levere forskellige kreativer alt efter tidspunktet på dagen. Der skabes altså mulighed for real-time interaktioner. Eksempelvis kunne en kold og våd dag kalde på en annonce, der byder forbipasserende på en varm kop kaffe. Men så snart solen viser sig, vil den dynamiske annonce kunne bruge denne trigger til at skifte kreativerne i annoncen til noget mere passende; det kunne være en iskaffe. Det kan også være, at du ønsker at tage højde for en kommende sportsevent. Dertil kan DCO’en ligeledes indstilles til automatisk at ændre kampagnen, så den passer til eventet, når det sker. Hvis det stadig ikke er nok, er det selvfølgelig også muligt at kombinere data triggers. Dermed er antallet af potentielle triggers næsten endeløse.

Det skal siges, at fænomenet ikke er noget nyt. Dog viser studier, at kun 8% af alle DOOH kampagner i USA og UK gør brug af den teknologiske sammensmeltning. I vores lille kongerige er der endnu ingen, som har gjort brug af teknologien på deres DOOH annonceringer.

Fremtidens teknologi er ankommet

Hos GroupM har vi sammen med Choreograph udviklet et DCO-koncept til DOOH. Derfor vil det nu være muligt at eksponere danskere for real-time, live og interaktive annonceringer på landets Digital Out of Home skærme.

De dynamiske DOOH annoncer vil trække på fremtidssikre datakilder, herunder kontekstuelle data. Det vil sige data, som tager højde for den kontekst, som annoncen fremgår i, hvilket kan være alt fra basale data som tid, vejr og geografi til data om dit varekatalog eller begivenheder, der foregår i området. Dette er kun eksempler, for der er meget mere, som alt sammen åbner op for mere kontekstbevidst og personligt annonceindhold.

Ved at reklamere gennem kontekstuelle data, som åbner op for dynamiske annonceringer, vil din DOOH kampagne være fremtidssikret og samtidig være en privacy-venlig løsning, når techverdenens giganter engang slukker helt for alt hvad der hedder cookies.

Men virker det?

Vi ved fra vores arbejde med DCO på digitale platforme, at det personlige indhold, som teknologien bringer modtageren, skaber et performanceløft. For at belyse ét eksempel af mange oplevede vi for nyligt i en case, et performanceløft på +38% i CTR, ved blot at personliggøre budskabet i en række bannerannonce. Vi ved at DCO på en digital platform leverer en øget effekt med sit personlige indhold, og vi er ikke i tvivl om, at dynamisk Digital Out of Home vil se samme performanceløft.

Hvis du vil vide mere om mulighederne for personligt og kontekstbevidst indhold med DCO på DOOH, kan du tage fat i Henrik Welling på: henrik.welling@groupm.com