Gik du glip af seminaret “Programmatic Advertising Update”? Her er 4 actions du kan foretage dig allerede i morgen

  • POV’s
  • March 11, 2022
  • Dorte Lundin

Det er ingen hemmelighed, at programmatic annoncering har været igennem en stor omvæltning de seneste år i forbindelse med udfasningen af 3. parts cookien.

Dansk Markedsføring afholder løbende seminarer, der stiller skarpt på netop programmatic. Senest d. 7. marts, hvor vores egen Director of Programmatic og Native, Dorte Lundin, var med i ekspertpanelet. Hvis du gik glip af seminaret, kan du her læse om fire handlinger, du kan foretage dig allerede fra i morgen:

 

1. Brug Google Analytics til at se, hvor din trafik og dine konverteringer kommer fra

Google Analytics bliver mere og mere brugbart til at planlægge digitale aktiviteter.

Ved at analysere, hvor din nuværende trafik og dine nuværende konverteringer kommer fra, kan du mere præcist vurdere, om din nuværende digitale medieinvestering er planlagt korrekt. Er der eksempelvis en overvægt af Safari-brugere, men har du på nuværende tidspunkt ikke en specifik Safari-strategi, så er det en oplagt mulighed for at omlægge dit budget.

 

2. Stor mulighed for at målrette cookieless miljøer – lavere pris = højere ROI

Målretning og effektmåling er hårdt påvirket af GDPR, Apples iOS opdateringer og ITP, og det påvirker mediepriserne gevaldigt. Lige nu er konkurrencesituationen på cookieless inventory lav, hvilket gør, at mediepriserne er relativt overkommelige, som kan gøre det til en god investering. Selvfølgelig skyldes den lavere pris netop også, at performance ikke kan måles i cookieless miljøer. Men hvis vores 1. parts dataanalyse fra Google Analytics viser, at vores kunder er til stede i disse miljøer, bliver det til et must at investere her.

 

3. Vær konkret, når du briefer digitale medier og bureaupartnere

Det er altafgørende, at disse overvejelser bliver kommunikeret tydeligt videre i briefet til medier og bureaupartnere. Det er vigtigt, at KPI’er og performance-mål kalibreres til den nye virkelighed. Hvis de ikke bliver det, så er medier og bureaupartnere tvunget til at arbejde inden for de rammer, der stadig gør det muligt for dem at opfylde målene med 3. parts cookie-løsninger.

Vær konkret i din briefing, og sørg for at have en strategi for både cookie- og cookieless-medieindkøb.

 

4. Planlæg dine audiences og performance-mål hensigtsfuldt

Briefet har direkte indflydelse på, hvordan kampagner målrettes og effektmåles. Dog er det, som nævnt, vigtigt at differentiere mellem 3. parts og 1. parts cookie-løsninger. Selvfølgelig skal vi udnytte de muligheder, der stadig er tilbage på markedet med hensyn til cookies, men vi skal samtidig have en separat og bevidst strategi for den cookieløse investering. Det kræver altså, at hele den digitale investering bliver taget til efterretning.

Disse 4 actions hjælper vi til dagligt vores kunder med at foretage, for at sikre, at de er bedst muligt stillet i den cookieløse fremtid. I denne artikel kradser vi blot overfladen, så hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder, så står Dorte Lundin klar til at tage en snak om din digitale investering. Du kan kontakte hende på [email protected]