Landal GreenParks: Algoritme med bundlinjeeffekt

  • Cases
  • March 10, 2021
  • MediaTrader & Mindshare

UDFORDRING & INDSIGTER

Landal Greenparks, der driver fem ferieparker i Jylland, oplever høj efterspørgsel i ferieperioder og i weekender. Det er dog en udfordring at fylde parkerne i lavsæsonperioder.

Fokus var derfor at øge salget i lavsæsonperioder, især på hverdage.

LØSNINGEN

Vi gjorde brug af de fleste af vores integrerede kompetencer. Først skabte vi overblik over belægningsgraden gennem et dashboard, for at kunne styre vores medietryk.

Herefter kortlagde vi boligernes relative salgsværdi og analyserede hvilke Milestone-segmenter der er mest relevante for husene, for at kunne finde de rigtige mennesker og budskaber. Vi fokuserede vores medieindkøb ud fra det geografiske potentiale og anvendte daglige prisindsigter til at holde omkostningen nede.

Til sidst begyndte vi at skræddersy vores budskaber, så vi kunne levere det rette individuelle budskab, baseret på deres Milestone, sæson, geografi og hvor de var i købsrejsen.

På denne måde blev kommunikationen relevant for både Landal samt potentielle gæster.

RESULTATET

Til trods for en prisstigning på 8%, løftede vi belægning totalt med 16%. Uden for sæsonen steg belægningen med 25% og på hverdage med 50%. Samlet set steg omsætningen med mere end 25%. Bannerne genererede 21% flere opkald, og den direkte konverteringsfrekvens viste en stigning på 34%. Landals salgsmodel viser vores programatiske indkøb drev 48% af det medieskabte salg til trods for kun at have allokeret 28% af budgettet. I 2019 skabte programmatic 3.528 ekstra salg, hvilket svarer til en bundlinjeværdi på 13,1 mio. kr.

Kent Lodberg, salgs- og marketingchef hos Landal GreenParks konkluderer:

”Det har været en fantastisk rejse. Vi har fokuseret intenst på at være relevante for forbrugerne. … Vi vil fortsætte med at forfølge muligheder, der understøtter relevans og tilpasning fremover. ”