Det vi gør

OPEN AGENCY

Fantastiske løsninger kræver fleksibilitet og agilitet. Netop derfor har vi skabt Open Agency.

Open Agency er lige så meget et fysisk set up, som det er en agil arbejdsproces. Centralt for Open Agency er, at det er kundens behov, der definerer teamet. Det betyder, at vi sammensætter et team på tværs af bureauer, eksterne samarbejdspartnere og kunden selv, som giver kunden adgang til de absolut bedste og mest relevante kompetencer. Ændres kundens behov, ændrer vi ligeledes teamets sammensætning.

Forneden kan du læse mere om, hvad vi laver og hvorfor.

Hvorfor vi gør det

Som regel starter man med at fastslå, hvad man kan og gør, før man begynder at snakke om, hvorfor man gør det – vi gør det modsatte. Det gør vi, fordi alt vi foretager os, tager udgangspunkt i spørgsmålet ”hvorfor?”. Hvorfor arbejder vi med marketing og medier? Hvorfor samarbejder vi med netop denne kunde? Hvorfor går vi på arbejde hver dag? Svaret er enkelt: Fordi vi vil skabe værdi for vores kunder og verden omkring os. Løsningen, derimod, er knap så enkel.

Hvad vi gør

Uanset hvad udfordringen er, hvilke ønsker og behov kunden har, og hvad den endelige løsning bliver, så er fællesnævneren for alt vores arbejde: Co-creation. Vi tror på, at både vores kunder og vi får allerstørst udbytte af samarbejdet, når vi rent faktisk SAMarbejder. Sammen finder vi ud af, hvad der skaber værdi, hvordan den værdi måles og, vigtigst af alt, hvordan den værdi skabes.

Hvordan vi gør det

Der er stor forskel på vores kunders udfordringer, ønsker og behov. Af den grund er vores løsninger lige så forskellige. Det er også grunden til, at det er noget nær umuligt at komprimere det vi kan og gør til blot ”5 kerneydelser” – noget man ellers normalt kan finde på ethvert bureaus hjemmeside. Sandheden er bare, at vores kompetencefelt og løsninger er lige så omfattende og komplekse, som de udfordringer vores kunder står over for. Uanset om udfordringen påkræver digital transformation, medieindkøb, ny teknologi, UX-design, kreativ content creation, forbrugerindsigter, el.lign., så sørger vi for at stille de rette kompetencer til rådighed.

Er du interesseret i eksempler på sådanne kompetencer og løsninger? Besøg vores 'Insights' og læs mere.