Mød Josephine Blaabjerg, Video & Audio Specialist

Josephine har taget den klassiske vej i GroupM – fra praktikant til fuldtidsansat.

Baggrund

Jeg er oprindeligt fra Stenløse, hvor jeg også tog en gymnasiel uddannelse. Derefter startede jeg på Roskilde universitet og læste en bachelor i Informatik og Kommunikation. Videre til KU, hvor jeg læste min kandidat i Kommunilation og IT, som jeg blev færdig sidste sommer.

Det er også her, at GroupM for første gang kommer ind i billedet, da jeg startede i praktik i Quisma i digital SEO. En anden praktikant og jeg skulle lave en ny Quisma-hjemmesiden lige fra at kode den til at formulere content. To uger før vi er færdige, blev det offentliggjort, at Quisma blev til MES og at hjemmesiden, vi havde brugt seks måneder på, ikke skal bruges til noget. I starten tænkte jeg: ”F$%£@”, men nu er jeg selv en specialist i MES og synes, at hele processen var virkelig lærerig.

Jeg skrev speciale om INCA i Wavemaker og to måneder før, jeg skulle aflevere, ringede Laura Brøndum og inviterede mig til en kop kaffe. Og sådan startede jeg i Video & Audio.


Lidt ekstra om mig

Allerede inden jeg startede i Video & Audio, levede jeg det (digitale) Video & Audio-liv: Jeg har nemlig abonnement til ALLE streamingtjenester. Dét er hvad jeg kalder at mixe business and pleasure.

Jeg har drukket mig til ridder tre gange på guldhornene. Og hvis du ikke lige ved, hvordan man gør det – vil jeg foreslå, at du tager ned forbi og prøver selv!

Allerede inden jeg startede i Video & Audio, levede jeg det (digitale) Video & Audio-liv: Jeg har nemlig abonnement til ALLE streamingtjenester. Dét er hvad jeg kalder at mixe business and pleasure.


Hvad kan du godt lide ved Video & Audio?

Mine skønne kolleger! De er noget af det vigtigste for mig. Derudover lærer jeg nye ting hver dag, og udfordrer mig selv hele tiden. Jeg synes, at det var svært at starte i specialt-rollen. Jeg følte mig slet ikke som en specialist – men jeg er ved at lande i rollen nu – som specialist indefor mit felt. Og det synes jeg er virkelig fedt. Jeg kan begynde at lære fra mig og dele ud af min viden.


Hvad er den vigtigste lektie du har lært?

Vær åben. Som praktikant havde jeg kun fokus på min egen afdeling, men huset her giver jo vildt meget! Så lær de andre afdelinger at kende. På under to år har jeg været i tre forskellige afdelinger – man ved aldrig, hvad fremtiden bringer.


Hvad elsker du at bruge din tid på, når du ikke er på arbejde?

Jeg elsker at spise god mad. Sådan virkelig god mad. Jeg er nok en Foodie. Jeg rejser også meget. Senest var jeg i Budapest og Rom, og spiste selvfølgelig god mad 🍝


Hvad er dit største “professionelle fuckup”?

Som 18 årig var jeg i praktik indenfor PR og Marketing i mit sabbatår. Det eneste jeg lavede var at aflevere rensetøj, servere kaffe og hente designertasker – som vel at mærke ikke var til mig selv. Jeg gjorde det for at få erhvervserfaring, men jeg skulle slet ikke have fundet mig i det. Dét er noget af det, jeg fortryder allermest.


Hvad motiverer dig i dit arbejde?

Resultater. Og når det hele kører, som det skal. Done. Videre.


Hvad mener du er vigtigt for at være en god leder?

En god leder formår at trække sig selv ned på samme niveau, hvis du forstår? At der er en flad struktur ved behov, men at der også er plads til at trække sig tilbage og være leder. Jeg kan jo spille Beerpong med min chefs chefs chefs chef, og stadig have respekt for vedkommende. Dét er en god leder.


Hvilke tre ting kunne du ikke være foruden på en arbejdsplads?

Airpods, mit super dejlige team og vinhanerne i vinbaren.