Rambuk Experimental-prisen 2020: Dyrenes Beskyttelse

  • Awards
  • November 11, 2020
  • MINDSHARE

UDFORDRING & INDSIGTER

Sommeren er ofte svær for danske dyreinternater. I den periode er der mange dyr, der bliver efterladt, og fylder internaterne op. Dette betyder, at mange af de dyr, der ender på internaterne, desværre ikke kan få alt, de har brug for. I år var heldigvis anderledes. Der var både rekordmange adoptioner og donationer! Hvordan fejrer man det, samtidig med at inspirere flere til at donere?

LØSNINGEN

Ligesom man fejrer alt andet: Med musik! Kampagnens frontfigur, katten Lemon, blev gjort til stjerne i sin helt egen disko-sang. En hyldest til alle de venlige sjæle, der har doneret og adopteret over sommeren. Et radiospot med sangen forklarede situationen, og opfordrede danskerne til også at blive sommerven, og gøre noget godt for dyrene. Det helt store twist var, at vi udgav sangen med Dyrenes Beskyttelse som pladeselskab. På den måde gik alle royalties på sangen til Dyrenes Beskyttelse, og skabte en ny måde for folk at donere på. I stedet for at donere 100 kroner over sms, som normalt, skulle man nu bare trykke ’play’ på Spotify, eller købe nummeret på Apple Music eller lignende services! Man kunne selvfølgelig også ringe ind til den lokale radio, og ønske at høre sit nye yndlingsnummer.

RESULTATET

Vi nåede bredt ud til målgruppen gennem radiospottet, hvor 45,6% af Danmarks befolkning blev eksponeret. 25% af danskere blev eksponeret mere end tre gange. Da sangen præmierede på Spotify, skete det med god vind i sejlene, da musikmagasinet GAFFA samlede historien op, med overskriften ”Killing udgiver sommerhit”. Med 26.423 afspilninger på Spotify har folk i alt brugt omkring 90.000 minutter med katten Lemon. Ifølge Spotifys egne tal, svarer det til omkring 1.300 kroner i royalties til Dyrenes Beskyttelse.

Lyt til sommerhittet her