Hvornår fik du sidst en mavepumper?

Selvom “disruption” nok har måtte opgive sin førsteplads på buzzword-tavlen til “agile” over de sidste par år, så er “disruption” som fænomen ikke forsvundet. Tværtimod.

Jeg deltog for nyligt som jurymedlem i forbindelse med National Startup Competition i en konkurrence for startups arrangeret af Venture Cup Denmark.

Her fik jeg lov til at læse en række forskellige forretningsplaner om for eksempel software til at effektivisere laboratorieforsøg på rotter, teknologi til at opdage hjerteflimmer tidligt, AI-platform til at afsløre fake news, machine learning til at lave smagsvarianter i mad og drikkevare, genopfindelse af redningskransen, klimavenlig smykkeproduktion m.fl.

Fælles for alle forretningsplaner – uden undtagelse – var, at de alle var designet med en kommerciel model oven på et bæredygtigt koncept og ikke omvendt.

Det er en afgørende forskel!

Det bygger en meget autentisk kultur ind i en virksomhed fra start og gør hele konceptet langt mere overbevisende og energisk. Jeg indså pludseligt, at ikke én eneste af de virksomheder, jeg har mødt gennem mine 13 år i konsulentbranchen, har inspireret mig på samme måde, som hver én af disse startups gjorde. Det er nu alligevel en smule bemærkelsesværdigt – og fik mig til at reflektere.

Disruption er ikke kommet for at kukkelure

Udover at disse startups alle bygger på et bæredygtigt koncept, så har de også alle sammen en platformstankegang samt et helt naturligt afsæt indenfor data, teknologi og digital. De bygger altså hele deres virksomhed op omkring alt det, som mange etablerede virksomheder er ved langsomt at transformere sig hen imod. Så selvom “disruption” nok har måtte opgive sin førsteplads på buzzword-tavlen til “agile” over de sidste par år, så er “disruption” som fænomen ikke forsvundet. Tværtimod.

Disruption står lige nu derhjemme foran spejlet og er ved at lægge den sidste make up, inden den for alvor skal ud og male byen rød. Og den er ikke kommet for at kukkelure! Jeg ved godt, at bæredygtig forretningsudvikling i en eller anden form er på agendaen hos rigtig mange etablerede virksomheder og organisationer. Det er godt. Men ting tager tid i etablerede virksomheder. Og hvis ikke netop noget er defineret som en kritisk KPI i forretningen, så forsvinder fokus, når tingene spidser til – og det gør tingene ret ofte. Det er i hvert fald min erfaring. Så jeg tror, at vi som etablerede virksomheder skal være forberedt på, at der rundt om hjørnet venter os et ordentligt los lige i (penge)pungen. Et af dem man ikke bare lige rejser sig fra med det samme.

Hvorfor skulle dine kunder gide handle med dig i fremtiden?

For, hvis omvendt hele ens koncept er bygget op om bæredygtighed, er det nok nemmere og mere naturligt at holde fokus som virksomhed. Det vil jeg formode. Og de fleste af os, som sidder i etablerede virksomheder, har efterhånden oplevet, hvor hurtigt kunder og forbrugere ændrer vaner og vælger virksomheder til og fra baseret på en lang række forskellige parametre.

Det handler ikke længere kun om et godt produkt til en fair pris. Kunderejsen er blevet langt mere kompleks og dynamisk – og kundeloyalitet er mest af alt et teoretisk koncept. Så når fremtiden tydeligvis kommer til at byde på nye og anderledes alternativer til det, vi andre har at tilbyde – ja, hvad skulle så være kundernes motivation for stadig at handle med os? Men man kan jo ikke bare starte forfra, når man nu engang er en etableret virksomhed – det ved jeg godt. Mere naiv er jeg heller ikke.

Men skal vi så bare gå sammen om at tryne de små startups for at redde vores egen forretning? Eller skal vi kaste håndklædet i ringen og bare mødes til en pilsner ude på golfbanen?

Ingen af løsningerne virker realistiske eller særligt konstruktive. Jeg tror mere, det handler om at ændre sit perspektiv. Jeg tror på, at vi skal udvikle evnen samt modet til at se vores konkurrenter som mulige innovationspartnere, at se startups som mulige kulturkatalysatorer, at se virksomheder i andre brancher som mulige legekammerater for eksempel som Grundfos og Siemens, der indgår et partnerskab om at designe digitale løsninger, som skal reducere globalt vandspild. Eller Miele, som investerer i Plant Jammer, en dansk startup, som udvikler en AI-drevet køkkenassistent. Eller Patagonia, som indgik et samarbejde med sin konkurrent omkring fælles produktudvikling sidste år – fordi de deler samme mindset og fælles høje ambition om at tage aktivt ansvar for sine omgivelser. Og der er med sikkerhed flere gode eksempler.

Går du bare forrest som leder – eller er du allerede en mere agil leder?

Disse eksempler handler i min optik mest af alt om ledelse og mindset. Og spørger du mig, så handler ledelse – hvad end det er personaleledelse, forretningsledelse eller selvledelse – i dag om netop at lede (altså undersøge, udforske, opdage mv. i ordets rette betydning) efter muligheder, som kan forfølges, talent som kan udvikles, problemer som kan løses og meget andet.

Det stiller krav til, at man som leder kan andet end bare at gå forrest (den “gammeldags” definition af ledelse). Man skal som leder også være i stand til at falde ned som bagstopper, eller stille sig ud på sidelinjen for at observere, eller måske endda helt vende ryggen til for at se et andet hold spille – ja, måske endda følge med i en helt anden sportsgren. Du forstår.

Alt sammen for at anskue tingene fra forskellige perspektiver og opdage nye muligheder, som man ellers ikke ville opdage, hvis man hele tiden går forrest. På den måde er ledelse også ved at blive disrupted. Det kræver både udholdenhed, omstillingsevne samt sårbarhed i ens lederstil. Tror jeg på. Og her kommer ens mindset virkelig på prøve – for enten synes man, at det er en spændende udfordring at skulle ændre store dele af ens fundament for at udøve ledelse, eller også ønsker man bare, at det hele var lidt mere som i gamle dage.

When your done – your gone

Det kræver overskud og vilje at træde uden for sin egen comfort zone – igen og igen og til alle sider.

Og første naturlige skridt vil for mange af os være ens egen erkendelse af, at ens mindset trænger til en opdatering – og ikke mindst accepten af denne erkendelse. Det kan godt gøre lidt nas, og man føler sig oftere utilstrækkelig end det modsatte (her taler jeg af egen erfaring).

Dernæst kommer det rigtig hårde arbejde med at udfordre ens egne perspektiver og trykprøve sit abstraktionsniveau, og samtidig opretholde disciplinen til hele tiden at observere sig selv og tage ved lære samt korrigere sin adfærd gennem alle de mange fejl, man med sikkerhed kommer til at begå – igen og igen og til alle sider. Ovenikøbet skal man være indstillet på, at det er en rejse, man aldrig kommer tilbage fra, når man først beslutter sig for at lægge fra land.

Man kan hele tiden dygtiggøre sig, og har man en dag pludselig alle svarene – er det nok fordi, man overser noget eller har mistet sulten. Som de kloge siger det ”when your done – your gone”.

Og landskabet for muligheder (og udfordringer) strækker sig nærmest uendeligt og i flere dimensioner samtidig med, at det hele tiden ændrer sig. Man har derfor færre pejlemærker som leder og må i højere grad bruge ens eget indre kompas til at navigere med.

Det kan være både frustrerende og inspirerende på samme tid.

En mavepumper kan føles rart

Skub brystet frem og smid en ekstra skovl koks under kedlerne. Måske dette indlæg kan hjælpe med at kappe dine fortøjninger. Det er i hvert fald min hensigt.

Måske du allerede er lagt fra land. Måske du skal overveje at tilbyde din hjælp som mentor og jurymedlem i forbindelse med startup konkurrencer. Måske der skal noget helt andet til. Det kan kun du vurdere. For mit eget vedkommende, så glæder jeg mig bare som et lille barn til at få endnu en mavepumper lige i solar plexus til University Startup Wold Cup i oktober, hvor jeg har været heldig at få en plads i juryen.