Vil du også gerne figurere på TikTok brugernes #fyp (’for you page’)? Så læs med her!

  • POV’s
  • March 18, 2022
  • Emil Bonde

TikTok buldrer frem, og udvikler sig især som kommerciel annonceplatform. Indholdet er dynamisk, og trends dukker op i et væk. TikTok vækster enormt i brugerantal, og har i skrivende stund omkring 1.1 million månedlige aktive brugere i Danmark. Brugere som hyppigt og længe er aktive på platformen. I gennemsnit åbner de app’en 15 gange om dagen, og har en besøgstid på ca. 68 minutter om dagen.

Der bliver altså scrollet en hel del, og det betyder også, at interessen for platformen blandt annoncører er temmelig omfattende. Men det kan betale sig at efterfølge platformens præmisser, hvis man ønsker at sikre den bedst mulige performance.

TikTok er en creator baseret platform, hvor autenticitet og det at have fingeren på pulsen, når det kommer til de nyeste trends og tendenser, er altafgørende for at opnå succes og engagement. Og det gælder også for brands og annoncører. En Kantar analyse viser, at hele 72% af de adspurgte finder TikTok reklamer inspirerende. Samtidig anser de TikTok for at være 21 % mere trendsættende sammenlignet med annoncer på andre platforme, hvor næsten 7 ud af 10 personer var enige med dette udsagn (TikTok For Business, 2021).

Med det sagt, så er det selvfølgelig en balance for brands. Det er nemlig også tydeligt når brands prøver lidt for hårdt, og forsøger at passe for godt ind på platformen. Steve Buscemi comes to mind:

Det er altså okay at være et brand på TikTok. Det behøver man ikke at lægge skjul på. De fleste (for)brugere er efterhånden så opdragede i digitale reklamer, at de gennemskuer det alligevel. For brands handler om at tilpasse sig den platform de annoncerer på, men at være ærlige omkring deres formål – netop at annoncere.

Det bakkes også op af vores learnings i GroupM. Vi har kampagneindsigter, der tydeligt viser, at engagementet stiger, når man benytter sig af nogle af de kreative muligheder, som er unikke for TikTok, og som bliver brugt flittigt af platformens creators. Et eksempel på det er TikToks videoredigerings-tool, hvor man blandt andet kan tilføje et text overlay på videoer. En funktion der også anvendes på mange organiske videoer på TikTok. Her ser vi klare performanceløft i både gennemsnitlig watch time, samt en lavere CPV (cost per view).

Her er et organisk eksempel på hvordan text overlay kan bruges (der samtidig tillader dig at teste din amerikanske popkultur-viden):

 

Det er blot et af mange mulige eksempler på hvordan man kan tilpasse sine annoncer, så de passer lidt bedre ind med resten af det content der florerer i TikTok feedet.

Vil du høre mere om mulighederne for annoncering på TikTok, så hiv fat i Emil Bonde, Senior Social Operations Specialist, på: emil.bonde@groupm.com