Udnyt platformsgenereret data i Social

  • POV’s
  • October 5, 2023
  • Christina Gaarde

Pixels og server side tracking er de store buzzwords vi ofte hører i sammenhæng med social media annoncering. Dog går vi en usikker fremtid i møde, hvor tredjepart cookien forsvinder, med håbet om at gøre brugen af brugerdata mere transparent. Specifikt vil dette ramme Pixels, som er baseret på tredjepartsdata. Heldigvis vil server side trackings førstepartsdata stadig være relevant, når Google efter sigende trækker stikket på tredjeparts-cookien i Q3 2024.

Dette gør dog at vi som annoncører skal være endnu skarpere på hvordan vi tænker data ind i vores setup, så vi ikke kun er afhængige af cookien, men også tænker bredere end det. En måde at tænke bredere på, i et social media regime, er ved at bruge Business Manager til at høste nogle lavthængende frugter gennem platformsgenereret data.

 

Hvad er platformsgenereret data og hvorfor er det relevant?

Kort sagt er platformsgenereret data genereret og tilgængeligt direkte i de givne sociale platforme. Og dermed er platformsgenereret data i modsætning til Pixels ikke afhængig af om din målgruppe takker ja til eksterne tredjeparts-cookies.

Det fungerer ved, at du kan bruge den pågældende målgruppes interaktion med dine annoncer på platformen til at skræddersy fremtidige annoncer og danne nye målgrupper til retargeting. Dataet kan indsamles på baggrund af flere forskellige events, og stort set alle sociale platforme tilbyder dette.

En måde at indsamle den platformsgenererede data på, som du kan at opbygge dine custom audiences med, kan være baseret på hvorvidt en bruger har:

  • interageret med en af dine annoncer, eksempelvis ved at have set en af dine annoncevideoer eller åbnet en af dine annoncer med en lynoplevelse
  • udfyldt en lead-annonce
  • engageret sig med din virksomheds platform konto, eksempelvis din Facebook- eller Instagram-side

Når vi kører kampagner, hvor vi benytter platformsgenereret data, har vi mulighed for at opbevare dataene i 365 dage, hvorimod data fra en Pixel kun kan opbevares 180 dage. I et targeting-perspektiv kan dataene bruges til både retargeterings-målgrupper eller look-a-like audiences. Det er derfor også et mere langsigtet supplement at inkorporere platformsgenereret data i dit social tracking setup, både ift. levetiden af den indsamlede data, men også ift. udfasningen af tredjeparts cookien.

 

Et stærkt supplement

Det har selvfølgelig også sine begrænsninger, at den platformsgenererede data kun kan tracke din målgruppes adfærd med dine annoncer inde på den sociale platform, og derfor ikke kan tracke hvad målgruppen foretager sig, hvis de trykker på en annonce og ender på din hjemmeside. Og netop derfor er denne løsning ikke kommet for at udskifte dine gode tracking-praksisser. Det er blot et supplement til et allerede stærkt tracking setup med løsninger som server side tracking og pixels, der tracker din målgruppes adfærd på din hjemmeside. Et godt tracking-setup kan hjælpe dig med at male et billede af hele brugerrejsen, fra første impression til konvertering – en rejse, som spænder på tværs af platforme. Med platformsgenereret data kan du styrke din indsigt i brugerrejsens første skridt gennem brugeres interaktioner med dine annoncer på en given social platform.

 

Med fremtiden i sigte

I fremtiden vurderer vi, at platformsgenereret data vil blive langt mere relevant. I takt med, at sociale medier begynder at inkorporere mulighed for køb uden at forlade den sociale platform, og dermed går fra en udelukkende mediekanal til en salgskanal, vil platformsgenereret data gøre det muligt for dig at få langt mere værdifuld indsigt i brugerrejsens forløb på et socialt medie. Det vil sige, at du i fremtiden også vil kunne tracke konverteringer direkte i din sociale platform. Fænomenet er allerede muligt i USA, og bliver så småt testet i andre dele af verden, så det er kun et spørgsmål om tid, før det bliver aktuelt i Danmark. Fænomenet er bedre kendt som ”Social Commerce”, og du kan læse mere om det her.

 

Vil du vide mere om platformsgenereret data og styrke dit datagrundlag i dit social setup? Så ræk ud til Christina Gaarde, Social Specialist, på [email protected]